Trykkede jeg på dit blå mærke?
Vores blå mærker er vores traumer.
Dermed mener jeg de traumer vi stadig går rundt med, som ikke er healet, forløst og sluppet.
Når vi bliver trigget af hvad andre siger eller gør, så har vi helt sikkert noget uforløst.
Nej, det er ikke mening at vi skal bære rundt på vores traumer!
Når livet skubber til os på alle mulige måder, så kan det sætte sig til traumer.
Traumer er akkumuleret/stagneret energi, men det er også via traumerne vi har mulighed for at bevidstheden vokser og vi vågner mere og mere.
Hvis altså det er det vi vælger.
Der er altid guld at hente i vores traumer.
Der er så mange læringer, forståelser og trædesten til vores videre færden.
Dog kun hvis vi også giver slip på det rent følelsesmæssigt ellers vil det sidde i vores system/kød og trigge os.
Så er det vi oplever at vi bliver irriteret, vrede, ked af det osv., når andre ikke efter vores mening opføre sig korrekt, siger eller skriver noget som kan trykke på vores blå mærke.
Dermed bliver vores indre balance og ro afhængig af hvad andre gør.
Så bliver vi offer. Offerrollen er en tung og ubalanceret energi.
Alle vi møder på vores vej er spejle af os selv.
Så ønsker vi udvikling, så kan vi bruge det til at kigge indad og heale op og dermed hæve vores energi.
Det er fuldt ud muligt at slippe traumer, når vi vælger at slippe vores ID med det.
Traumer er en del af vores persona, dvs. at dele af vores bevidsthed hænger fast i historien og formernes verden. Så lang tid vi identificerer os med det, så slæber vi rund på det.
Traumer der ikke er forløst og sluppet, giver vi videre til vores børn og efterkommere.
Vi er bevidstheden bag det, som oplever det, men vi er ikke oplevelsen.
Vi skal ikke slette, glemme eller fortrænge vores traumer, vi skal heale dem op, forløse og dermed slippe dem. Hermed tager vi vores power hjem igen. Så vi kan ikke bare tænke os til denne healing, men have det forløst i følelsen. Når vi har lavet dette indre arbejde, så vil vi ikke blive trigget af hvad andre gør eller siger.
Forståelsen er vejen til kærlighed.