-->

​Udtalelser omkring Tvangstanker og OCD

Anonym

TVANGSTANKER OG OCD

Vi har en datter, der i et halvt års tid har udviklet nogle tvangshandlinger, hvor hun eksempelvis skulle stille sig op foran en væg med ansigtet helt ind mod væggen og efter et minuts tid udstøde nogle lyde. Det kunne også være at gå ud og ind af en dør flere gange, når hun skulle ud. Eller at køre tommelfingeren fra finger til finger efter et bestemt system. Eller vaske hænder ofte og grundigt. I skolen kunne hun holde det nede, men gik ofte på toilettet for at udføre hendes tvangshandlinger. Vi talte om hvad vi skulle gøre og var klar til at søge lægehjælp, men samtidig nervøse for, at det kunne føre til en medicinering som andre har oplevet. Vi fik anbefalet hypnotisør Filucca E. Myntte og vores datter fik 3 hypnosebehandlinger. Der er nu gået 2 måneder og tvangshandlingerne forsvandt efter behandlingerne. Hun har fået nogle brugbare redskaber, der har fået hende mere i balance og har givet hende mere ro i kroppen. Hun lytter fortsat til Filuccas hypnose CD ugentligt. Uanset om der skulle vende nogle tvangshandlinger retur, så har hun fået nogle brugbare redskaber som hun altid vil have gavn af. Og lige nu glæder vi os bare over, at hun ikke længere skal bruge ressourcer på tangshandlingerne som fyldte rigtig meget tidligere.

Vi kan på det varmeste anbefale hypnose hos Filucca E. Myntte.​

Lene Nygaard

FORSTÅENDE, LYTTENDE OG TILLIDSFULD

Jeg kontaktede Filucca angående min søn, der havde en OCD problematik og angst, stress og depression. Fra første session udviste han stor tillid til Filucca. Det blev til 4 sessioner, og det har bare hjulpet Simon så meget, og givet ham redskaber til at klare sig fremover. Filucca er forstående, lyttende og tillidsfuld. Jeg vil give hende mine varmeste anbefalinger til alle.

Celine

​VI ER DIG EVIG TAKNEMMELIG


Kære Filucca

Vi vil først og fremmest ønske dig en god påske, og fortælle at det stadig går godt med Celine. Hele vores familie siger dig af hjertet tak….

Skolen, familierådgiver og til og med børnepsykiatrien har fået dit navn – de er målløse over, hvad du og Celine har udrettet sammen.

Vi vil meget gerne fortælle vores historie, som du gerne (hvis du har lyst) må bruge til din hjemmeside:

Tilbage i sommeren 2017 begynder vores datter på 9 år at ændre hendes adfærd. Det hele begyndte med, at hun pludselig ikke vil røre hendes biblioteksbøger, de måtte i hvert fald slet ikke røre hendes seng, så hun kunne ikke ligge i sengen og læse mere, ligesom hun ellers altid havde gjort hver eneste aften. Problemet var at hun havde fået en ide om, at hendes biblioteksbøger var fyldt med bakterier – mange havde jo rørt ved dem! Hun begyndte at vaske hænder rigtig mange gange om dagen, hun ville også helst i bad hver eneste aften for at få vasket ”skolebakterierne” af, hendes hænder/hud begyndte efterhånden at være røde, ru og klø. Tingene greb om sig og vores datter fik flere mærkelige tanker, alt hvad der havde været med i skole, kunne ikke benyttes herhjemme dvs. bøger, tøj, sko alt…. Når hun kom hjem fra skole skulle hun sætte på en bestemt stol, gå på bestemte fliser osv., når hun så havde været i bad, skulle hun sætte på en anden stol, gå på andre fliser og have andet tøj, jakke og sko på.

Der kom efterhånden hen i efteråret så mange ”regler/drilletanker” om; hvor tingene måtte placeres, hvad der måtte bruges og røres i vores hjem før og efter skolen…osv. Hun brugte så mange ressourcer på hele tiden at styre, hvad hun måtte og kunne gøre. I skolen havde hun det også rigtig svært, det var jo her, at alle bakterierne var, hun kunne ikke åbne skolens døre, men ventede til der kom andre kammerater, der skulle ind. Hun ville helst ikke bruge skolens computere i undervisningen, for dem havde andre jo rørt ved, og hun ville ikke lave lektier herhjemme for så skulle skolebøgerne op ad tasken og røres ved. Det var virkelig svært og mange tanker og regler at holde styr på for os alle sammen ikke mindst vores datter.

Vi søgte hjælp hos lægen og derigennem blev vi henvist til en børnepsykiater. I mellemtiden prøvede vi at kontakte en coach for at se om samtaler med vores datter kunne hjælpe hende, men desværre nej. Vores datter blev testet af børnepsykiatrien, og vi fik i november af vide, at hun havde ADD og OCD, (som opstod som en følgebelastning af hendes ADD) – og hun var svært udfordret. OCD ja den havde vi jo i den grad stiftet bekendtskab med, men ADD den havde vi slet ikke set komme, vi blev både kede af det, men også lettede da vi nu havde noget konkret at forholde os til. Vi havde nogle samtaler og skulle nu beslutte os for, om hun skulle have noget medicin. Det var ikke en let beslutning, hvem ønsker at deres barn på 9 år skulle til at fyldes med medicin, men på den anden side var der ikke rigtig noget valg, for hun skulle hjælpes, der var slet ingen tvivl om, at hun skulle afstresses. Vi håbede, at juleferien kunne gøre noget godt, da hun jo ikke skulle i skole, men desværre nej der var bare andre ting/drilletanker der kom til. Vi besluttede lige efter julen, at hun nu skulle afprøve noget medicin. Medicinen var desværre ingen succes, der var kun bivirkninger.

En dag fortalte nogle venner om Filucca E. Myntte (tidligere Gitte), og de mente vi skulle prøve at kontakte hende. Vi var ikke selv til det der ”alternative og hypnose”, så vi var lidt betænkelige, men det endte med at jeg ringede til Filucca og talte med hende i 45 min., jeg fortalte om vores datters situation, og Filucca fortalte om, hvad hun kunne tilbyde. Vi sluttede af med efter Filuccas anbefaling, at vi skulle spørge vores datter, om det var noget, hun havde lyst til, det er nemlig vigtigt, at barnet selv er åbent for ideen om hypnose. Vi spurgte, vores datter som ikke lige umiddelbart sagde ja, men efter 14 dage kom hun selv og sagde, at hun faktisk gerne ville prøve det der hypnose, som vi havde talt med hende om. Vi ringede straks og fik en tid – vi aftalte tre gange hypnose med en uges mellemrum. Vi var rigtig spændte på at se, om det måske bare kunne have en lille positiv virkning. Samtidig aftalte vi med børnepsykiatrien, at vi ville vente med at afprøve ny medicin til efter hendes hypnosebehandlinger.

Endelig kom dagen hvor vi skulle ned til Filucca, og vi blev mødt at den sødeste, skønneste person der i den grad mødte vores datter helt nede på hendes niveau. Filucca talte med og lyttede til hende med indlevelse og forståelse. Da vi kørte hjem, sagde vores datter, ”hvor er Filucca bare sød”, og så synes hun hypnosen var en rigtig dejlig oplevelse, og hun havde lovet Filucca at hun til næste gang havde lavet tegninger af hendes drilletanker. Vi kunne nu ikke mærke nogen forskel den næste uges tid, men blev enige om at give det en chance. Så mandagen efter drog vi endnu engang af sted med tegninger som lovet, og vores datter nød snakken og hypnosen, præcis ligesom hun gjorde første gang. Filucca fortalte, at vores datter have gjort et kæmpe stykke arbejde den dag. Vi tog hjem igen og efter den dag vendte vores dejlige, glade og skønne datter tilbage…. Filucca vi er dig EVIG taknemmelig….

Vores datter havde intet OCD; ingen mærkelige tanker, skulle ikke vaske hænder eller gå i bad i tide og utide, kunne have alt slags tøj/sko på, uanset om det var hjemme eller i skolen. Hun kunne læse i alle bøger og åbne alle døre i skolen og tilmed deltage i undervisningen, når der skulle bruges computer. Hendes liv er tilbage igen, som vores datter selv siger det; ”det er som at blive sat fri fra et fængsel”.

Det er nu i skrivende stund knap en måned siden, og vores datter er stadig fri af hendes OCD via hjælp fra Filuccas hypnose. Hun lytter hver aften til lydfilen, som man får med i behandlingen. Det har været et helt ubeskriveligt forløb, vi kan slet ikke selv forstå, hvad der er sket, men en ting er sikker, hvis I derude sidder med en historie der bare ligner vores en lille smule, så tøv ikke med at ringe til Filucca. Hvis man er derude, hvor ingenting hjælper og systemet bare siger medicin, barnet er ikke gammel nok til samtaler, og man som forældre er magtesløse – så kan vi med de varmeste anbefalinger sige til jer, at I skal være åbne og give hypnosen hos Filucca en chance, hun er helt utrolig. Vi har ikke et sekund fortrudt.

Mange 1000 tak Filucca for din måde at hjælpe vores datter på.

↓↓↓Modtag en skøn gratis gave, fyldt med energi, selvkærlighed og glæde↓↓↓

lydfil-188db34d-1-f9ac2be1

Modtag en skøn gave med selvhypnose til mere energi , selvkærlighed og glæde.
Du skriver dig op til mit nyhedsbrev. 

Læs privatlivspolitik her