Jeg har selv været der
Jeg ved hvor skrækkeligt det er at have stress. Jeg kender hele turen, lige fra starten hvor man begynder at mærke de første tegn og til sidst, hvor man simpelthen ikke kan mere. Jeg har selv været der, overhørt både psyke og krop. Dengang følte jeg ikke, at jeg kunne andet end at fortsætte og håbe på bedring. Det var følelsen af ikke at turde at springe af ”hamsterhjulet” og sige stop.
Men tro mig, der er altid en løsning, der er bedre end at fortsætte af samme vej. Det ved jeg nu og jeg brænder for at vise dig en langt bedre, roligere og mere selvkærlig måde og vej.
Jeg kunne til sidst ikke huske, koncentrere mig eller tænke ordentligt. Jeg havde smerter i hele kroppen, græd hele tiden, havde hjertebanken og fik via lægen diagnoserne: Migræne, 2 frosne skulder og 2 tennisalbuer. Mine arme virkede simpelthen ikke og til sidst knækkede filmen. Følelsen af at gå i tusinde stykker.
For mig var det ikke pga. arbejde, men sygdom i nærmeste familie. Dengang kunne jeg ikke se mig ud af det eller se løsningerne. Jeg kunne heller ikke se, hvordan bekymringerne gjorde mig mere og mere syg. Set i bakspejlet, kunne jeg have gjort rigtig meget anderledes. I dag ved jeg hvor meget indre arbejde, kan give ro i krop og psyken. Jeg ved også hvor meget styrke der er i at modtage hjælp. Det er så vigtigt at række ud, fremfor at forsøge at slæbe hele læsset selv.
Se udtalelser fra klienter der har været i behandling for stress.